Damp er en effektiv og skånsom metode til rengøring af transportbånd – både i fødevareindustrien og andre produktionsmiljøer. Den varme damp løsner og opløser snavs, fedt og bakterier, uden brug af kemi. Dampen trænger ind på steder der kan være svære at nå og du undgår at der samler sig bakterier i kroge, sprækker og lign.
Damp med en temperatur på 125–150 °C har vist sig at være særlig effektiv til bekæmpelse af biofilm. Rengør selv svært tilgængelige områder grundigt og hurtigt, uden at skulle skille anlægget ad. Samtidig fordamper det meste af fugten med det samme, så båndet er hurtigt klar til brug igen – og risikoen for skimmel eller korrosion minimeres.
Rengøring og desinficering af transportbånd
Hvorfor er damp en god løsning til rengøring af transportbånd?
Mindre vandforbrug – lavere driftsomkostninger
Dampteknologi bruger markant mindre vand end fx højtryksrensning. Hvor traditionelle metoder ofte kræver store mængder vand, bruger damp kun en brøkdel – hvilket både sparer på vandregningen og er en gevinst for miljøet.
Ingen eller minimal brug af kemi
Ved at rengøre med damp slipper I helt eller delvist for indkøb og håndtering af rengøringsmidler. Det betyder lavere udgifter til kemi og mindre behov for opbevaring, sikkerhed og mærkning – samtidig med at arbejdsmiljøet forbedres.
Mindre arbejdstid – højere effektivitet
Damp gør det muligt at rengøre hurtigt og grundigt uden at skulle skille anlægget ad. Det sparer værdifuld arbejdstid og gør det lettere at holde en stabil produktion – især hvis rengøringen kan foretages, mens båndet kører.
Skånsom rengøring – mindre slid og færre reparationer
I modsætning til højtryksrensning, som kan slide på bånd, pakninger og elektronik, er damp en mere nænsom metode. Det forlænger levetiden på både bånd og tilhørende udstyr og reducerer behovet for udskiftninger og vedligehold.
Hvad skal jeg bruge?
For at komme i gang kræver det blot en Optima Steamer, en kompressor og det relevante rengøringsværktøj der passer til din båndbredde. Monteringen er enkel, og når først udstyret er på plads, klarer systemet selv rengøringen, mens produktionen fortsætter.
Der findes en løsning hvor et bevægeligt damphoved, kører fra side til side hen over transportbåndet, mens det er i drift. Det leverer en kraftig og ensartet dampstråle over hele båndets bredde og sikrer grundig rengøring og desinficering – helt uden brug af kemi.
Den anden løsning placeres tæt ned mod båndet og kombinerer damp, mekanisk skrabning og effektiv opsugning i én enhed. Her foregår rengøringen i et lukket kammer, så dampen bliver, hvor den skal – og alt snavs og fugt suges væk med det samme.
Begge løsninger fås i forskellige bredder og kan tilpasses netop dit anlæg.
I videoen ses et eksempel på de 2 typer af rengøringsværktøjer til montering på båndet.
Hvem kan med fordel bruge damp til rengøring af transportbånd?
Damp er en alsidig og effektiv rengøringsmetode, der kan tilpasses mange typer virksomheder og brancher. Her er nogle eksempler på, hvem der med fordel kan bruge damp til rengøring af transportbånd:
- Fødevarevirksomheder, hvor rengøring og desinficering er en fast del af hverdagen
- Pakkerier og logistikcentre, hvor båndene kører i døgndrift, og tiden er knap
- Produktionsanlæg og fabrikker, hvor rengøring er svær at komme til med traditionel metode
- Virksomheder med automatiserede anlæg, hvor rengøring helst skal ske uden lange driftstop
- Miljø- og kvalitetsbevidste indkøbere, der ønsker at styrke virksomhedens ESG-profil og reducere brugen af vand og kemi